fredag den 19. oktober 2012

Tør vi fodre med BARF - eller tørfoder?

Jeg mener ikke det skal være en videnskab at fodre med BARF! Ja, man bliver forvirret over alle de modsatrettede informationer, man får omkring BARF og ikke mindst nervøs, når man læser om advarsler og får løftede pegefingre fra dyrlægerne MEN fodring af hunde er nærmest religion og hvem ved i grunden hvad hunden har behov for af det ene eller det andet?!?

Tænk på hundens mad ligesom din egen: Variation er vigtig, gode (økologiske- hvis man er til det) råvarer er vigtig, dyrevelfærden for de slagtede dyr prioriterer jeg højt, prisen betyder selvfølgelig sit, vitaminer, mineraler og olie (og andre tilskud) er et supplement, ligesom når vi spiser en vitaminpille og/eller tager andre tilskud. Hundene har levet godt af en naturlig rå kost i tusinder af år, det er dette deres fordøjelse er indrettet til at fordøje, det er først i 30'erne vi er begyndt at fremstille tørfoder fordi det er "nemt" og man ikke selv behøver at tænke over hvad vi giver vores hunde - eller gør man!?!?

Jeg er langt mere tryg ved at give min hund en rå naturlig kost, da jeg så netop VED, hvad jeg giver den. Hvorfor mon der er så mange hunde, der i dag dør af diverse livstilssygdomme? Hvorfor mon så mange hunde lider af allergi i alle mulige afskygninger? Hvorfor mon kræft hos hunde er eksploderet helt vildt? Hvorfor bliver mange hunde aflivet pga. hofteledsdysplasi eller andre knoglelidelser? Langt de fleste hunde i Danmark lever af tørfoder... Vi tillader i Danmark at anvende diverse E-numre i foder til kæledyr, som er på vores positiv-liste over konserveringsmidler, der ikke ikke er tilladt at anvende i menneskeføde - fordi man ved de er kræftfremkaldende..

Jeg læser og undersøger og skaffer mig viden om hundens fordøjelse, er kritisk, bruger min sunde fornuft og min mavefornemmelse, når jeg fodrer min egen hund med BARF. Jo mere jeg ved, jo mindre tør jeg udsætte min hund for at spise tørfoder!

Dette er min åbne, ærlige mening - Råfodring er min religion.... Jeg synes, vi skal fodre vores hunde med det, vi er trygge ved - men lad være med at fodre i blinde, som alt alt alt for mange hundeejere efter min mening gør!